0

Den Mentale Sundhed – en beretning fra Temauge 41

Posted by Den gamle Redacteur on november 30, 2011 in Temauger |

Skrevet af: Søs

Michaels og min bagtanke med hele ugens indhold var at give alle de fantastiske unge, der turde vælge ”sig selv og livet til” , et indblik i en del af de livsstilsmåder der kan gøre livet lidt nemmere at være i.

Både Michael og jeg var enige om, at mange nok ville synes, at de ting vi ville præsentere dem for, ville være grænseoverskridende og ”lidt farligt” at kaste sig ud i… Men alle på holdet gjorde en flot indsats trods modvilje og fordomme… Michael og jeg gjorde det klart fra start af, at vi på ingen måder tvang dem til at tænke, tro eller føle noget bestemt. Men at vi forventede at alle var åbne og gjorde en indsats. Hvad eleverne hver især fik ud af det, var helt op til den enkelte. Og tak til alle… I gjorde det SÅ godt!

 

Meget af det vi lavede var kun en meget lille smags prøve på forskellige trosretninger osv. Vi besøgte fx et Buddhistisk tempel i Kbh. Meget spændende… Vi prøvede alle at “chante” i fællesskab, dvs at fremsige/synge en remse med mantraer. Det var meget grænseoverskridende for en del af eleverne. Ja sørme da også for mig… Og det var sgu også lidt svært ikke at grine det første stykke tid. Men til sidst lykkedes det os. Og det var en meget speciel oplevelse at falde ind i den Mantra ”rus/vibration” man fik, og/eller blev en del af.  Fantastisk!

Vi introducerede også eleverne til forskellige former for meditation. Vi besøgte i den forbindelse også Rørvig Folkehøjskole hvor de lærer  at transcendental meditere. Vi valgte at tage færgen hjem fra Rørvig havn i stedet for at køre hele den lange vej uden om bugten. Det i sig selv var sørme en oplevelse. Nogle havde præmiere på det åbne hav. Så der var også personlige udfordringer, der blev kastet for løverne. Så sejt!

Vi besøgte også Glostrup kirke. Det var et fantastisk besøg. Vi talte med Kim, som er præst der. Han fortalte levende om  kirken og troen, men mest om hvordan og hvorfor kirken er opbygget på den måde den er…. Og udsmykket på den måde de som regel er. Meget spænende og meget levende at høre på/om.

Vi sluttede ugen af med at se en film/dokumentar der hedder ”The Secret”. Den handler/fortæller om hvordan man via tankens kraft kan ændre sit liv. Meget spændende…Men den var på engelsk og med engelske undertekster. Så igen en MEGET stor udfordring for de unge at holde koncentrationen. Derefter lavede eleverne hver især et “Vision Board” ud fra filmen med de forestillinger og mål de ville sætte sig i livet – som slutresultat på hele ugen.

Michael og jeg NØD virkelig ugen og eleverne…

Tak til alle deltagerne…

Tags: , ,

Skriv et svar

Copyright © 2011-2024 GAP bladet All rights reserved.
This site is using the Desk Mess Mirrored theme, v2.5, from BuyNowShop.com.