Portræt af et værksted IT – Grafisk
IT – Grafisk
Glostrup Produktionshøjskole
Værkstedet har lige nu 10 elever. Læreren hedder Jan
Høegh. Han kalder sig selv for den ondeste lærer på skolen – men det er for det
meste løgn. De har alle det tilfælles, at de har en interesse for grafik og
hjemmesider.
På IT Grafisk producerer de hjemmesider. De arbejder i
programmerne: Photoshop, Frontpage, Illustrator, Indesign m.m. Værkstedet står
også for plakater og plancher til skolen.
Undervisningen består
af træningsopgaver i f.eks. Photoshop, hvor de skal farvelægge, redigere eller
manipulere forskellige billeder. Det kan tit tage en hel dag at lave en opgave
super flot og grundigt.
Frontpage bruges til at lave hjemmesider. Man starter med
tekst og vælger så baggrund, farver og billeder, så det bliver godt at se
på.
Spørger man eleverne, er det fedeste ved IT Grafisk det
gode sammenhold og den gode (fjollede) stemning, der er på værkstedet. Det er
meget nemt at falde til som ny elev. Der går kun kort tid, så føler man sig
’inde i varmen’. Fredagen er computer-fri. Efter valgfag gør de rent i klassen
og derefter sidder de sammen og snakker om gode og negative ting, der er sket i
ugen. Det er en god måde at afslutte ugen på.
Humoren er en rigtig vigtig ting på IT Grafisk. Man skal
kunne tage en joke uden at blive sur. Den sjoveste i klassen er lige nu Andy
Nybroe. Han joker hele tiden med alt og alle.
Værkstedet sidder oppe på 1. Sal, som jo er et stykke væk
fra de fleste. Men alle er velkommen til at tage et hurtigt smut ind og få hjælp
med en grafisk-opgave, NEM ID, Hypercard eller bare en hyggelig sludder.
Vi er rigtig flinke
Skrevet af Jesper Mattsson